Skip to main content

Kognitiv terapi

Ethvert menneske har sit billede eller fortolkning af den verden, det møder

Ethvert menneske har sit billede, sin virkelighedsforståelse eller fortolkning af den verden, det møder. Dette billede eller den fortolkning har rod i de livserfaringer, det enkelte menneske har med sig. Nogle mennesker ser lyst på tilværelsen og forventer sig noget godt af det, de møder. Andre har mere tendens til bekymring og forventning om, at noget ubehageligt kan være i vente. Mennesker er unikke og har hver sit unikke billede af verden.

For nogle mennesker kan deres liv være præget af katastrofetanker og automatiske negative tanker, der kan give forvrængede billeder af verden, og som kan invalidere deres hverdag. I disse sammenhænge kan kognitiv terapi være et godt redskab, hvor der arbejdes med tanke- og handlemønstre.

Kognitiv terapi tager udgangspunkt i aktuelle problemer og i de tankemønstre, der vedligeholder problemerne. I terapien tages der afsæt i konkrete situationer.

En metode, der ofte anvendes til behandling af OCD, angst og depression

Kognitiv terapi indgår i en proces, hvor der arbejdes med aktuelle situationer og automatiske negative antagelser, leveregler og tanke- og handlemønstre, som det enkelte menneske kan være præget af. I samarbejdet findes muligheder, der kan bryde disse negative mønstre og erstatte dem med nye mere positive og fremmende muligheder for et bedre liv.

Kognitiv terapi er en metode, der ofte anvendes til behandling af OCD, angst og depression.

Kontakt mig
Ring til mig på telefon 8720 0774 eller send mig en mail til post@psykologerne.info og jeg vil besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Kognitiv terapi